Hvad søger du?
 
Kundeservice
Sidst seteTilbud KundeklubRing til os FavoritterSend en mail Sidst seteShowroom
Indkøbskurv
Fragtomkostninger  Gratis fragt
Total0,00 DKK 
Gå til kassen

Vis indkøbskurv 

1-7 dages leveringGælder alle lagervarer

Gratis fragti hele DK.


2343 9523Alle hverdage 10.00-16.00


MenuMenu
Luk
Produkter
TjekGratis fragt i hele Danmark (Fastland)
TjekHurtig levering 1-7 hverdage på lagervarer
TjekLang returret 14 dage
TjekE-mærket webshop
Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Hos MøbelSalg følger vi dansk lovgivning og alt, der involverer dig som kunde, er derfor omfattet af dansk købelov. Hvis der opstår problemer, vil vi gøre alt for at løse dem, men vi skal gøre dig opmærksom på dine muligheder for at klage i henhold til lovgivningen.
 

Priser

Alle priser er angivet i DKK og inkluderer moms.
 

Prisfejl

Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde have opdaget dette, er vi ikke forpligtede til at levere produktet til den fejlagtige pris. Hvis der opstår forsinkelser, restordrer eller udsolgte varer, vil vi informere dig om dette så hurtigt som muligt og om, hvad vi kan gøre i den forbindelse.
 

Betalingsmidler

MøbelSalg accepterer følgende betalingsmidler: Dankort, Visa/Dankort, Mastercard Visa, Visa Debit og MobilePay. Det er også muligt at betale via bankoverførsel, men vær opmærksom på, at du ikke er dækket af indsigelsesordningen i denne forbindelse. Ved at betale med ViaBill modtager du først dine varer og skal derefter betale din månedlige ydelse den 20. i hver måned. Hvis du ikke betaler til tiden, vil der blive opkrævet et gebyr på kr. 39. Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill. ViaBill finansierer køb op til kr. 2.000, mens beløb over kr. 2.000 finansieres i samarbejde med SparXpress. Du kan læse mere om ViaBill på www.viabill.com/kredit. Det er kun muligt at betale kontant i vores fysiske butik. Det er også muligt at betale via bankoverførsel, men vær opmærksom på, at det kan tage op til 5 dage, før det registreres. Husk altid at notere dit ordrenummer på bankoverførslen.

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme.

Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:

1) Vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller

2) Indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.

Som kunde hos Møbelsalg har man mulighed for at benytte Visa, samt Mastercard, som er internationale betalingskort. Dette betyder at hvis du handler med Visa eller Mastercard, vil der ved gennemførelse af bestillingen blive reserveret et beløb på dit kort svarende til totalprisen på din ordre. Når din ordre er blevet pakket, vil pengene blive trukket fra dit kort, hvilket sletter reservationen.Hvis din ordre bliver annulleret, eller der fjernes produkter på din ordre inden pengene hæves, vil reservationen forblive på dit kort måneden ud + 30 dage medmindre andet er aftalt med din bank.

Vi vil gerne forsøge at ophæve reservationen for dig, men om det er muligt afhænger af de kortregler, der fulgte med, da du underskrev aftalen om dit betalingskort

Betalingsfrist

Ved køb, både online og i vores fysiske butik, skal varerne betales med det samme. Det er desværre ikke muligt at betale ved levering. Ved køb online vil betalingen først blive trukket ved afsendelse af varerne.
 

Prispolitik

Ved Møbel Salg er det vores mål altid at have konkurrencedygtige priser. Vi ønsker at være troværdige og yder derfor prisgaranti. Flere varer kan kun købes hos Møbel Salg. Møbel Salg garanterer at vores priser er konkurrencedygtige i forhold til kvaliteten. Hvis du finder den samme identiske vare, inkl. fragt indenfor 14 dage efter endt køb, yder vi prismatch, såfremt den kan leveres indenfor samme tidsrum som Møbel Salg kan. Derfor vil vi refundere en evt. prisforskel. Dette gælder dog ikke på specialfremstillede varer, og kø- åbnings- og medlemstilbud. Det eneste du skal gøre er at medbringe en kvittering, samt en annonce eller lign. dokumentation fra en anden dansk udbyder. På varerne, som kun forhandles hos Møbel Salg, refunderes prisforskellen på et gavekort, hvis en lignende vare kan fås i andre fysiske butikker. Dette skal ske senest 14 dage efter endt køb.
 

Gavekort

Et gavekort til Møbel Salg er den bedste gaveidé. Et gavekort købt hos Møbel Salg er gyldigt i 3 år efter endt køb. Gavekortet kan købes i vores fysiske butik.
 

Leveringstid

Møbel Salg gør alt for at din levering vil ske indenfor den vejledende tid. Målet er at mindst 95 % af alle handler leveres på den oplyste uge, men der kan dog ske afvigelser. Møbel Salg kontakter dig, hvis dette skulle ske. Forsinkelse/udskydelse af leveringsuge Leveringsugen er vejledende, og er afhængig af Møbel Salgs leverandører. Vi gør dog altid vores bedste for at overholde den vejledende leveringstid. Hvis der mod alt forventning vil opstå en forsinkelse, vil Møbel Salg kontakte dig herom.
 

Levering og leveringsbetingelser

Ved handel hos Møbel Salg, leveres dine varer GRATIS – uanset hvor i landet du bor, og hvor mange møbler du har købt. Fragtmanden leverer varerne på leveringsadressen – hvis der er fri passage. Det er købers ansvar at oplyse fragtmanden om korrekt leveringsadresse. Vi levere mindre pakker fra 0,1-5 kg med coolrunner.dk som vil levere til din nærmeste pakkeshop. Disse pakker kan fx være guardian produkter. Forsendelse til udlandet (inkl. Grønland og Færøerne) og ikke brofaste øer. Ved levering til ikke brofaste øer, kan dette arrangeres efter aftale med Møbel Salg.
 

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os i vores webshop. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. . Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@moebelsalg.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
 

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
 

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Varen skal returneres på Møbel Salgs adresse, eller afhentes mod betaling. Dette koster dog max 749 kr Dog hvis du bestiller med fuld levering med 2 fragtpersoner eller hjælp til indbæring. Kan det koste ekstra dog max 1750 kr.
 

Ingen fortrydelsesret

Disse aftaler kan ikke fortrydes: Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg Varens stand, når du sender den retur Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet. Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den. Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
 

Ombytning af gaver

Alle gaver der er købt hos Møbelsalg, kan byttes i vores butik. Også hvis de er købt online. Du skal dog huske at medbringe din ordrebekræftelse eller bon/kvittering.
 

Delvis fortrydelse

Hvis du har opnået en mængderabat, og herefter fortryder en del af købet og ikke længere lever op til betingelsen for at opnå mængderabatten, vil du ikke længere have krav på værdien af rabatten.
 

Specialbestillinger

Ved specialfremstillede varer er der typisk 6-8 ugers levering. Leveringstiden kan dog svinge mellem leverandørerne. Leveringstiden er vejledende, og kan variere i forhold til leverandørens lager. Ved specialfremstillinger, gøres følgende betingelser sig gældende: Varen sættes først i produktion, efter endt betaling. Specialfremstillede varer kan ikke fortrydes.
 

Pricerunner købsgaranti

Få dit køb sikret op til 50.000 kroner, hvis noget skulle gå galt i forbindelse med dit køb. Som medlem på PriceRunner får du altid Købsgaranti hos os. Denne ydelse koster ingenting og gælder for alle medlemmer der er logget ind på PriceRunner. Selvom du ikke allerede er medlem på PriceRunner og er kommet ind til vores hjemmeside via dem, kan dit køb stadig blive omfattet af Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er at registrere dig inden for en time efter dit køb. At blive medlem koster ingenting og tager mindre end tre minutter! Bliv gratis medlem på PriceRunner Med PriceRunner Købsgaranti får du erstatning i tilfælde af beskadiget vare, hvis levering af varen udebliver, hvis en vare mangler ved levering eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet. For at Købsgarantien skal gælde, er det nødvendigt at bestillingen er adresseret til dig personligt. PriceRunner Købsgaranti erstatter dig som kunde for både anskaffelses- og fragtomkostninger og den direkte økonomiske skade, du har lidt. For værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger gives ingen erstatning. Besøg PriceRunner for at se de endelige betingelser samt en liste med kategorier, der ikke er dækket af garantien. Vi er en af de udvalgte butikker, som er omfattet af PriceRunners Købsgaranti. På PriceRunner er de butikker, der er omfattet af garantien, markeret med Købsgaranti-symbolet i forbindelse med deres navn. Formålet med Købsgarantien er, at kunder skal kunne føle sig trygge, når de handler på nettet.
 

Reklamation

Ifølge købeloven, har du som forbruger garanteret 24 måneders reklamationsret. Hos Møbel Salg har vi et tæt samarbejde med alle vores leverandører, og kvaliteten på vores varesortiment, vurderes. Hvis du har reklamation på din vare: Modtager du en vare, der mod forventning, har en fejl eller mangel, løses dette som udgangspunkt med en reparation, eller ved udskiftning af reservedel. Hvis ikke det medfører uforholdsmæssige omkostninger for Møbel Salg, kan der alternativt ombyttes til en anden vare – eller dele af denne. Bemærk: Enkelte sofaer har et transportstof monteret i bunden af sofaen. Dette stof har udelukkende til hensigt at beskytte sofaen mod støv under transporten. Stoffet kan let gå i stykker, hvilket er helt uden betydning, og det har ingen praktisk funktion. Dette vil ikke beskadige sofaen og betragtes derfor ikke som en reklamation. Hvis du ønsker at reklamere en vare, kan du: Kontakte Møbel Salgs Butik på Luneborgvej 57, 9382 Tylstrup. Sende en mail med billeder og beskrivelse af problemet til Martin@moebelsalg.dk I begge tilfælde skal du huske at have dit ordrenummer klar. Følgende skal være opfyldt, for at vi kan behandle din reklamation: Du skal reklamere indenfor rimelig tid. Hvis der ikke gives beskes om en fejl, eller mangel indenfor rimelig tid, afvises en reklamation. Det er vigtigt at vi får besked herom. Du skal kunne fremvise din originale kvittering eller ordrebekræftelse fra handlen. For at kunne behandle din reklamation, skal vi have dit ordrenummer. Det er dit ansvar som kunde, at kunne oplyse dette. Vi behandler ikke reklamationer uden originalt ordrenummer eller kvittering. Varen skal være indenfor din reklamations periode Varen skal være korrekt vedligeholdt, og være behandlet forsvarligt Reklamationer afvises, hvis ikke varen er brugt hensigtsmæssigt, eller vedligeholdt korrekt. Er du i tvivl om hvordan varen skal behandles, er du velkommen til at kontakte MøbelSalg herom. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
 

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg Du kan klage til Center for Klageløsning via Nævneneshus.dk EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse martin@moebelsalg.dk
 

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse. Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Møbel Salg ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige på moebelsalg.dk er Møbel Salg ApS Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@moebelsalg.dk.
 

Offentlige Institutioner ​

Sådan handler du på Møbelsalg.dk som offentlig institution Hvis du ønsker hjælp til indretning eller bestemte farver så kontakt os på 2343 9523. Vi kan lave de møbler som passer præcis til jer. Køber du ind på vegne af en offentlig institution som f.eks. skole, børnehave, bibliotek, ældrecenter, kulturhus osv. skal du andvende jeres ​EAN-nummer. Et EAN-nummer en en elektroninsk postadresse og enhver offentlig institution har et unikt nummer. ​Hvis du ønsker at handle over nettet med EAN-nummer: ​Find de ønskede produkter og tilføj dem til indkøbskurven Gå til "kassen" og tilføj jeres EAN-nummer i kommentar-feltet Vælg "bank overførsel" som betalingsmetode Afvent ordrebekræftelse indenfor 2-4 timer En elektroninsk faktura bilver sendt til din istitution, når produktet afsendes. 
 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende) Til: Moebelsalg.dk Luneborgvej 57 9382 Tylstrup 23 43 95 23 info@moebelsalg.dk Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________ (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)